Så, ferien er slut. Det vil sige op, og i skole igen Sara... Nu må du ikke sove mere.

Hun vågnede af lyden, af hendes mors stemme. Hun lukkede lagsomt øjnene, mere og mere op, indtil hun så sin mor, stå lige der ved sengekanten. Der stod hun, så... Ja hun var ret morgengrim. Det var tydeligt at hun lige var stået op. Men alligevel kom der dog, et stort smil på, og en høj stemme "Godmorgen!" den eneste grund til at hun var kommet op, var på grund af hendes larmende alarm som hun ikke engang var vågnet af, selvom den lå lige ved hendes side. Men hendes mor, som der gik rundt nedenunder, havde hørt den. Hun havde ikke bemærket at den var der, endnu. Ikke før hun havde lukket sine øjne, helt op. I det hun slukkede alarmen, og lagde mobilen fra sig, var hun lysvågen. Men hun blev en smule sur, på dig selv. For i går da hun lagde sig, havde hun planlagt at holde sig vågen sådan så hun havde masser af tid om morgenen. Da hun så lå natten før, og klokken var over tre, havde hun da regnet med at klare den. Men det havde hun så åbenbart ikke gjort. Så hun stod op af sengen, med det samme. Tog tøj på, satte hår, børstede tænder, kastede noget vand i hovedet, tog mascara på, et par af hendes gamle øreringe kom også i, og så ville hun spørge sin veninde om de skulle følges. Det kunne de sagtens, det var helt fint. Klokken var ved at blive over, og hun fik langsomt mere og mere stress. Hun skulle lige til at gå ud, men da skrev hendes veninde, endnu engang, om hun godt var klar over at de skulle møde senere i dag... Hun gik hen og satte sig i sofaen, og synkede helt sammen. Hvor var det dejligt, men irriterende, et eller andet sted. Men hvis der var noget hun havde brug for lige nu, var det tid. Nu fik hun massere. Nu sidder hun bare og hygger, skriver med sine søde venner, og pakker de sidste ting i tasken. Selvom hun kunne have sovet længe, hvilket hun er meget glad for. Ja, så startede den første skole-dag, nu meget godt op. Men inden alt tiden løber foran skærmen, vil hun nu lukke sin bærbar i, og lave noget morgenmad, nu når der jo også er tid til det...